Billedet blev ikke fundet

Konsulent og underviser

Jeres organisation står måske i en forandringsproces eller I har en på vej. Måske er der behov for, at reflekterer over den fælles opgaveløsning, det gode samarbejde og hvorfor I er sat i verden? Måske mangler der glæde, samarbejde, trivsel og god kommunikation og måske er sygefraværet højt? Kan I genkende, at medarbejderne mener, at det nok er fordi der mangler god ledelse og anerkendelse, at organisationen kører på halv kraft og alle venter på, at nogen gør noget?

Jeg ser det mange steder og det mest fantastiske er, at vi kan gøre noget ved det. Med humor, viden og værktøjer, der motiverer, engagerer og giver mange gode grin, kan jeg hjælpe jer godt gennem de forskellige faser.

Jeg kan dokumentere faldende sygefravær, øget trivsel, øget salg og formidling, bedre samarbejde og kommunikation samt færre konflikter og en bedre evne til at håndtere dem, der er.

Alle har en holdning til, hvad god ledelse er, og hvad godt lederskab består af. Vores sprog omkring hvad en god medarbejder er, er anderledes fattigt. En god leder, skal lede. En god medarbejder skal... medarbejde?

I vil opleve fornyet energi i ledelsesopgaven og et mere anerkendende samspil med medarbejdere, når vi gennem systemisk teori og adfærdspsykologi sætter fokus på både ledelses- og medarbejderopgaven.