Det var introen til medarbejderne på Glostrup Bibliotek, da jeg startede på vores nye faglige retning – Mødet med borgeren.
Baggrunden for vores nye faglige retning er at biblioteksfaget er i rivende udvikling og afvikling. Bibliotekaruddannelsen og biblioteksassistentuddannelsen, som nogen af os kender, ligger i fortiden. Uddannelserne findes ikke længere.
Vi har fælles fokus på, hvordan vi møder borgerne, fordi det er vores ansvar, at relationen lykkes, og fordi vi tror på, at det er mødet, der gør en forskel.
Beskeden fra andre biblioteker var, at de havde haft god gavn af at arbejde aktivt med værtskab, og vi hyrede derfor Sussi Nyled, der er selvstændig konsulent og arbejder med værtskab specifikt på biblioteker
Man tror ikke at borgeren gider samtale med os, men det er helt forkert, og det opdager man, når man gør det, for borgeren vil rigtig gerne samtale.
Samarbejdet med Sussi Nyled er inspireret af samtaler med bl.a. Dragør Bibliotek, der er længere fremme i et lignende forløb.
Ja, det synes jeg, at vi gør. Corona
gjorde sit til at lægge
afstand mellem mennesker;
visirer, plexiglas
og mundbind besværliggjorde
samtalen.
Unge
som ældre mistrivedes i
stigende grad. Kulturlivet
lukkede ned. Bøger kunne
hentes uden at møde et
rigtigt menneske.
Men hvad med samtalen
og relationerne mellem mennesker?
Man er afsondret fra omverdenen og omgivet af skærme, og man savner at kunne mærke andre mennesker.
Sociologer og psykologer har gang på gang påvist, at nærvær, samspil og dialog er det, der løfter menneskers livskvalitet.
Nu er vi alle sammen en del af et ufrivilligt verdensomspændende eksperiment, hvor covid-19 for anden gang har lukket landet ned og afskåret mennesker fra alt det, der får dem til at trives.
Et bibliotek havde igennem en længere periode drøftet, at de ville arbejde med værtskab.
Bibliotekets udlån var faldende og man havde ikke den succes, man ønskede, med at tiltrække nye brugergrupper. De ville gerne øge kvaliteten i betjeningen af borgerne.
Personalet var fagligt dygtige. Men når det kom til snakken om værtskab, var der mange forskellige meninger om, hvad godt værtskab var.
Hvorfor kollegial ressourceorienteret feedback kan styrke selvværd og trivsel på arbejdspladsen OG dialogen med brugeren.
Boghandlere og biblioteker flyder over med selvhjælpslitteratur. ”Kend dig selv”, ”Find dig selv”, ”Realisér dig selv” og så videre. Hvorvidt man er til selvhjælpslitteratur eller ej er en personlig sag, men målt på salgstal og udlånstal, kan vi konstatere, at der er penge i titlerne.
Det handler om at praktisere relationsbaseret værtskab. På mange biblioteker har man, lidt firkantet sagt, længe haft en idé om, at så længe man lægger bøgerne på nervøs velour, sælger de sig selv.
Men sådan er det ikke mere. Det er ikke nok bare at stille materialer til rådighed. Det handler i dag om at »sælge varen« og personalets evne til at skabe en god biblioteksoplevelse
700.000 mennesker. Så mange personer befinder sig ifølge Kulturministeriets kortlægning af danskernes læsevaner i gruppen ’travle børnefamilier’, der sjældent eller aldrig har tid til at læse bøger i deres tætpakkede hverdag.
Det er problematisk, når vi fra forskningen ved, at hvis der er noget, der har betydning for børns senere forhold til bøger, så er det forældrene. Oplever børn far og mor læse, ja, så er der meget stor chance for, at de selv bliver glade læsere på sigt. Ser Emma eller Emil omvendt sjældent mor og far med en bog, så er chancerne for, at bøger og litteratur bliver en naturlig og positiv del af deres liv, langt lavere.