Ledelsessparring – Refleksion, Retning og Styrke
Afholdes løbende efter behov

At lede handler om at tage beslutninger – nogle gange med sikkerhed, andre gange i tvivl.

I mit ledelsessparringstilbud får du et fortroligt rum, hvor du kan reflektere og åbne for nye perspektiver.

Jeg er ikke her for at give dig en hurtig løsning, men for at være den væg, du kan spille bold op ad, så du selv finder de svar, der fører dig videre.

Hvad kan jeg tilbyde? Med over 15 års erfaring i samtaler med mennesker – fra livskriser til hverdagsbeslutninger – skaber jeg et refleksionsrum, hvor du som leder kan:

  • Undersøge, hvad der styrer dine valg – bevidst eller ubevidst
  • Udfordre fastlåste tankemønstre og åbne for nye perspektiver
  • Styrke din evne til at navigere i forandring og kompleksitet
  • Genfinde retning, hvis du er faret vild i din ledelsespraksis
Læs mere
Professionel Sparring – Når Arbejdslivet Knirker
Afholdes løbende efter behov

Ikke kun ledere kan have brug for refleksion og sparring – det gælder også medarbejdere og arbejdsgrupper, der står over for udfordringer eller forandringer i deres arbejdsliv. Sparring kan give nye perspektiver, skabe bedre samarbejde og hjælpe med at finde retning i komplekse situationer.

Hvem kan have gavn af sparringen?

  • Den nyudnævnte leder, der bokser med relationen til sine tidligere kollegaer
  • Projektlederen, der har brug for at styrke sin position i en arbejdsgruppe
  • Den nyansatte, der har svært ved at finde sin plads i organisationen
  • Medarbejderen, der overvejer at prøve noget nyt i arbejdslivet, men er i tvivl om, hvad det egentlig er, man vil
  • Grupper, der er kørt fast i uhensigtsmæssige tanke- og talemåder, oplever interne konflikter eller en dårlig stemning
  • Tværgående arbejdsgrupper, hvor samarbejdet mellem forskellige faggrupper eller organisationer ikke glider, som det burde
Læs mere
Netværksdag for ressourcepersoner
Onsdag 12. november 2025
Kl. 08:30 - 15:30

Som Ressourceperson er du med til at sikre, at arbejdet med værtskabet fortsætter.

For vi ved det godt: For at forandringer, store som små, ikke skal fejle, skal der afsættes tid til vedligeholdelse, fastholdelse og udvikling. Ændringer af vaner og plejer har det med at gå i sig selv over tid. Selv de bedste intentioner må ofte lade livet, hvis der ikke er nogen, der holder fokus.

For anden gang samles ressourcepersonerne på tværs af biblioteker og på tværs af landet for at dele deres erfaringer, stjæle med stolthed fra hinanden og få talt sammen om, hvad der virker godt andre steder, som man kan lade sig inspirere af hjemme i sin egen organisation.

Læs mere